Hvor lang er Jorden hele vejen rundt? Alle tallene forklaret

Hvor lang er Jorden hele vejen rundt? Svaret er cirka 40.075 km ved ækvator. Måler man den anden vej, altså gennem polerne, er omkredsen lidt kortere: cirka 40.008 km. Det er de tal, som både NASA, National Geographic og de store leksikoner bruger, og de gælder stadig i dag, for Jorden vokser jo ikke pludselig.

Hvis du bare skal huske én ting, så husk den berømte tommelfingerregel: Jorden er cirka 40.000 km rundt. Det passer rigtig godt, og det er faktisk ikke en tilfældighed. Det er et direkte resultat af, hvordan vi en gang definerede en meter. Det kommer vi tilbage til, for det er en af de lækre detaljer i denne historie.

Hvorfor giver spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" overhovedet to svar? Jo, fordi Jorden ikke er en perfekt kugle. Den er skubbet lidt flad ved polerne, som om nogen har trykket forsigtigt på toppen og bunden. Det betyder, at afstanden rundt om kloden afhænger af, hvor du måler. Vi tager det trin for trin, og vi kigger også på, hvordan man overhovedet har kunnet måle noget så kæmpestort, både for 2.200 år siden og i dag med satellitter.

Og hvis du sidder og planlægger en rejse, mens du læser dette: Spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" er måske mest ren nysgerrighed, men tallet 40.075 km har faktisk betydning for, hvordan dine flyruter ser ud, og hvorfor det kan være billigere at flyve til Sydøstasien over Polen end over Mellemøsten. Det vender vi tilbage til hen ad vejen.

Hvor lang er Jorden hele vejen rundt? Derfor kommer der to tal

Forestil dig, at du skal gå rundt om en fodboldbane. Afstanden er den samme, uanset hvilken vej du vælger rundt, fordi banen er symmetrisk. Jorden er ikke bygget sådan. Den roterer, og rotationen presser masse ud mod ækvator, ligesom dej på en pizzabager, der snurrer. Resultatet er, at ækvatorbukken er lidt større end polcirklen.

Konkret betyder det:

• Omkreds ved ækvator: cirka 40.075,16 km
• Omkreds gennem polerne: cirka 40.007,86 km
• Forskellen: cirka 67 km, altså omkring 0,17 procent

67 km lyder måske af meget, og i forhold til en fodboldbane er det det også. Men i procent af hele kloden er det næsten ingenting. Du ville aldrig kunne se forskellen med det blotte øje på et billede fra rummet. Astronauter har i årtier beskrevet Jorden som en perfekt glaskugle, og først når man kigger nøje på målene, opdager man fladtryktheden.

Begrebet, fagfolkene bruger, er en ellipsoide. Det er en kugle, der er trykket sammen ved polerne og samtidig buler lidt ekstra ud ved ækvator. Fladtryktheden får en fancy matematisk betegnelse, men tallet du skal huske, er simpelt: Jorden er fladtrykt med omkring 0,3 procent. Altså at ækvatordiameteren er cirka 43 km større end pol-diameteren.

Alle kilderne her svarer på præcis det samme spørgsmål, "hvor lang er Jorden hele vejen rundt?", men de runder forskelligt. Den engelske Wikipedia opgiver omkredsen ved ækvator til 40.075,017 km og den meridionale omkreds, altså gennem polerne, til 40.007,863 km. Den danske Wikipedia skriver 40.075,16 km ved ækvator. National Geographic og NASA lander begge på det afrundede svar omkring 40.075 km ved ækvator. Kort fortalt: alle kilderne siger det samme, når man afrunder.

De vigtigste mål: Diameter, radius, omkreds og mere

Spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" er nu besvaret, men det giver god mening at se alle Jordens vigtigste mål samlet. Her er dem, som man oftest får brug for, uanset om det er til lektier, quiz eller en snak ved middagsbordet:

| Mål | Værdi | |---|---| | Omkreds ved ækvator | 40.075,16 km | | Omkreds gennem polerne | 40.007,86 km | | Diameter ved ækvator | 12.756,27 km | | Diameter gennem polerne | 12.713,50 km | | Gennemsnitlig diameter | 12.745,59 km | | Gennemsnitlig radius | 6.371 km | | Overfladeareal | cirka 510 millioner km² | | Vandandel af overfladen | cirka 71 procent | | Masse | 5,972 × 10²⁴ kg |

Gennemsnitsradiusen på 6.371 km er værd at hænge fast i. Den bliver brugt i næsten alle regnestykker, hvor man skal lave noget fysik med Jorden, og den svarer til afstanden fra Jordens centrum til overfladen, taget som gennemsnit over hele kloden.

Læg mærke til, hvor tæt de forskellige diametre ligger på hinanden. Ækvator-diameteren er 12.756 km, pol-diameteren er 12.713 km. Forskellen er på 43 km på en klode med en diameter på næsten 12.800 km. Det er den slags detalje, som gør Jorden til en af de mest kuglerunde store genstande, vi kender i solsystemet. Den er altså langt mere kuglerund, end den ser ud på et kort, hvor polerne gerne bliver skruet ud.

Overfladearealet på 510 millioner kvadratkilometer er også sjovt at have med. Cirka 71 procent af det er hav, så alle landmasserne tilsammen fylder kun omkring 148 millioner km². Det lyder af meget, men det svarer faktisk til mindre end 30 procent af planeten. Vi bor altså alle sammen klistret op ad et par små pletter på en kæmpe vandkugle.

Eratosthenes: Sådan fandt en græker ud af det for 2.200 år siden

Her kommer den del af historien, som jeg synes er den fedeste. Eratosthenes stillede sig selv nøjagtig det samme spørgsmål som dig: hvor lang er Jorden hele vejen rundt? For omkring 240 f.Kr. målte bibliotekaren Eratosthenes i Alexandria Jordens omkreds med bemærkelsesværdig præcision. Uden teleskoper. Uden fly. Uden GPS. Han brugte en pind, en brønd og noget vinkig matematik.

Sådan gik det til. Eratosthenes vidste, at i byen Syene, som i dag hedder Aswan i Egypten, stod solen præcis i zenit ved sommersolhverv. Det kunne man se, fordi solens spejling var synlig helt i bunden af en dyb brønd. Solens stråler gik altså præcis lodret ned i brønden på det tidspunkt.

I Alexandria, længere mod nord på nogenlunde samme meridian, havde Eratosthenes bemærket, at samme dag ved samme tid kastede en lodret pind en lille skygge. Solen stod ikke helt i toppen der. Han kunne måle vinklen mellem pinden og solens stråler, og han fandt cirka 1/50 af en fuld cirkel. Det svarer til 7,2 grader.

Og så kom det elegante trin. Hvis solens stråler rammer Jorden parallelt, hvilket de gør, fordi Solen er så langt væk, betyder den skyggevinkel, at afstanden mellem Alexandria og Syene skal være 1/50 af hele Jordens omkreds.

Afstanden mellem de to byer var kendt, cirka 5.000 stadier, målt af kamelkaravaner og professionelle stedmålere. Så regnestykket var simpelt: 5.000 stadier ganget med 50 giver 250.000 stadier for hele kloden.

Og her bliver det interessant. Et stadion er cirka 157,5 meter, så 250.000 stadier giver omkring 39.375 km. Oversætter man hans resultat til spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", er han altså kun cirka 1,7 procent ved siden af de moderne 40.075 km. Andre historikere regner med en stadionlængde på 185 meter, hvilket giver 46.250 km, cirka 15 procent over. Der har været diskussioner i årtier om, hvilken talværdi Eratosthenes egentlig brugte, og dermed om han var næsten perfekt eller cirka 15 procent ved siden af.

Uanset hvad, så er pointen, at princippet var helt korrekt. Metoden var veldesignet, og med moderne afstandsmåling og præcise vinkler får man faktisk meget tæt på virkeligheden. Eratosthenes er et fremragende eksempel på, at man kan opnå stor viden med simple midler, hvis man tænker klart. Det er efter min mening stadig det bedste videnskabelige eksperiment, man kan lave med en skoleklasse.

Du kan faktisk selv lege med. Vil du i dag selv svare på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", behøver du ikke rejse til Egypten. Sådan gør du:

1. Find to byer på nogenlunde samme meridian, for eksempel København og Odense, eller endnu bedre, noget længere fra hinanden.
1. Vælg en dato og et tidspunkt, hvor solen står højt, gerne omkring middagstid ved sommersolhverv.
1. Sæt to lodrette pinde i jorden i de to byer, med samme højde.
1. Mål skyggernes længde præcis på samme tid i begge byer, gerne med to personer, der koordinerer præcist.
1. Beregn vinklerne ud fra skyggelængderne, og tag differencen mellem de to vinkler.
1. Gang afstanden mellem byerne med 360 og divider med vinkeldifferencen, så har du Jordens omkreds.

Jo længere fra hinanden byerne ligger, jo mere præcist bliver resultatet. Med en afstand på bare 200 km er en fejl på 0,5 grader nok til at give tusindvis af kilometer i regnestykket. Med en afstand på 2.000 km bliver fejlmarginen meget mindre.

Historien efter Eratosthenes: Fra kameler til meteren

Efter Eratosthenes fortsatte folk med at måle, som regel med det formål at lave bedre kort. Den græske astronom Poseidonios lavede en ny måling omkring år 100 f.Kr., og han fik et betydeligt mindre tal. Det er delvist hans tal, som Christopher Columbus angiveligt brugte til at tro, at Asien var meget tættere på Europa, end det er. Columbus havde altså et forkert svar på spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", og det kostede. Hvis han havde haft Eratosthenes' tal, ville han nok ikke have troet, at han var nået til Indien, da han nåede Amerika.

I den islamiske guldalder, omkring år 830, tog kalif Al-Ma'mun fat på spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" igen og satte et hold forskere i arbejde med at måle en jordbue i den arabiske ørken. De målte ved at tælle, hvor mange skridt et kamelbakkent landskab krævede, og de kom frem til et resultat, som lå i nabolaget af 40.000 km. Det var faktisk bedre end Poseidonios.

Den moderne æra startede i 1600-tallet, hvor franske videnskabsfolk som Jean Picard brugte teleskoper og triangulering til at måle lange buer i Frankrig. Her begyndte man for alvor at opdage, at noget var galt med kugle-modellen. Der kom nemlig en opdagelse, der ændrede hele geodæsien.

I 1672 sendte den franske astronom Jean Richer til Cayenne i Fransk Guiana. Han opdagede, at hans pendulur gik cirka 2,5 minutter i døgnet for langsomt i forhold til i Paris. Newton forklarede det: Jorden er fladtrykt, og tyngdekraften er svagere ved ækvator. Pendulet svinger langsommere, når tyngdekraften er mindre. Det var det første klare fysiske bevis for fladtryktheden, som vi kun kan se direkte med satellitter i dag.

For at bekræfte det lavede Frankrig to berømte ekspeditioner i 1730'erne. Den ene tog til Peru, den anden til Lapland. Formålet var at måle længden af en grad langs en meridian ved ækvatornære bredder og en grad nær Polarcirklen. Hvis Jorden var fladtrykt, skulle en grad nær polerne være længere end en grad nær ækvator. Og det var den. Lapland-ekspeditionen fandt, at en grad nær polen var cirka 1 km længere end i Frankrig. Beviset var på plads, og Jorden kunne ikke længere betragtes som en perfekt kugle.

Det var faktisk samme franske miljø, der gav os meteren. I 1791 definerede Den Nationale Forsamling i Frankrig meteren som én tit-milliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Tag et øjeblik og tænk det igennem. Hvis afstanden fra pol til ækvator er 10.000 km, og det er en fjerdedel af hele kloden, så bliver den fulde omkreds netop 40.000 km. Med andre ord: Svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" ligger bogstaveligt talt indbygget i vores måleenhed. Det er derfor, tommelfingerreglen er så pænt rundt. Meteren blev designet, så Jorden ville være 40.000 km rundt.

I praksis var den oprindelige måling lidt ved siden af. Den moderne værdi fra pol til ækvator er cirka 10.001,97 km, så meteren blev altså slået lidt for kort. Men på det tidspunkt passede det fint, og det gav verden et fælles målesystem, som vi stadig bruger.

Moderne målinger: GPS, satellitter og geodætiens guldalder

I dag har vi det lidt lettere end Eratosthenes. Vi bruger satellitter, laser- og radiomålinger og enorme matematiske modeller af Jordens form. Spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" kan i dag besvares med præcision på centimeterniveau.

De fleste moderne målinger bygger på det, der hedder WGS 84, verdens geodætiske system fra 1984, som er standarden bag GPS. Her angives ækvatorradius til præcis 6.378.137 meter, og fladtryktheden til 1/298,257223563. Med de tal kan man regne omkredsen ud med mange decimaler, og det er dem, du ser i tabellen længere oppe. National Geographic og NASA bruger de samme grundtal, og der er ikke foretaget nogen ændring i de vigtigste tal i de nyeste opslag i 2026.

Men her kommer en sjov detalje. Satellitbårne målinger har faktisk vist, at Jorden ikke engang er en perfekt ellipsoide. Den har bakker og dale på overfladen af tyngdefeltet, som man kalder geoiden. Den mest markante afviger hedder Den Indiske Oceans Geoid-Lavning, et område syd for Indien, hvor gravitationen er lidt lavere end gennemsnittet, og havet faktisk ligger omkring 100 meter lavere end den matematiske ellipsoide. Ingen ved med sikkerhed, hvad der helt præcis forårsager det, men det har sandsynligvis noget at gøre med gamle oceanbundplader, der er sunket dybt ned i Jordskorpen.

Der er også en anden sjov detalje. Jorden buler lidt mere ud mod ækvator, end den matematisk burde. Den såkaldte uventede ækvatorbule blev opdaget med satellitter i slutningen af 1950'erne og er stadig ikke 100 procent forklaret. Forskerne mener, at det sandsynligvis er en eftervirkning af isens smeltning efter den sidste istid, som stadig får Jordens kappe til at flytte sig rundt. Kloden glemmer ikke sin istid, den minder os om den i form af en lille bule ved ækvator.

Det betyder, at når du hører folk sige, at Jorden er 40.075 km rundt, er det egentlig en tilnærmelse. Strengt taget er spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" derfor et lille trickspørgsmål: afstanden rundt om Jorden afhænger af, hvilken vej du går, og hvilken matematisk model du bruger. Men 40.075 km er den værdi, som alle bruger, og den er god nok til alt fra skoleprøver til rumfart.

Er Jorden 100 procent rund? Bjerge, gravitation og geoiden

Nej, Jorden er ikke 100 procent rund. Vi har allerede set, at den er fladtrykt, men fladtryktheden er kun en del af historien. Selv spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" får altså ikke ét endegyldigt svar. Lad os tage de sidste uregelmæssigheder.

Først overfladen. Everest er 8.849 meter højt. Marianergraven er cirka 10.935 meter dyb. Det lyder dramatisk, men set i forhold til klodens 6.371 km radius er det faktisk ekstremt småt. Hvis Jorden var skaleret ned til en bowlingkugle, ville Everest være en ujævnhed på omkring 0,05 millimeter. Bowlingkugler har tilladte overfladeafvigelser på mere end det. Med andre ord: Jorden er glattere end en bowlingkugle, målt i skala.

Så er der gravitationen. Fordi Jorden roterer, er tyngdekraften faktisk lidt svagere ved ækvator end ved polerne. Forskellen er cirka 0,5 procent, og det skyldes både fladtryktheden og den centrifugale effekt af rotationen. En person, der vejer 80 kg på Nordpolen, ville veje knap 400 gram mindre ved ækvator, hvis der ellers var samme underlag. Du bliver altså ikke slankere af at tage på ferie i Thailand, men teknisk set vejer du lidt mindre der.

Og så har vi det, geodæterne kalder geoiden. Det er den flade, som havet ville følge, hvis det var helt roligt og kun blev påvirket af gravitation og rotation. Geoiden har bakker og dale på op til cirka 100 meter i forhold til den perfekte ellipsoide. Det er den form, som moderne højdemålinger bruger som reference.

Til daglig behøver du aldrig tænke på det. Alle tal vi bruger her, er afrundet til de mest standardværdier, og forskellen mellem de forskellige modeller er på kilometer-niveau på en omkreds på 40.000 km. Det er under en promille, og det påvirker ikke din ferieplanlægning, din flybillets pris eller noget andet i dit liv.

Hvor lang tid tager det at rejse rundt om Jorden?

Nu kommer den sjove del. Vi har tallet, men hvad betyder 40.075 km egentlig? Alt, hvad der følger her, hviler på svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", og vi oversætter det til rejsetider med forskellige transportformer. Det giver et godt indblik i, hvor stor Jorden faktisk er.

Til fods. En person går typisk omkring 5 km/t på flad jord. Går du 8 timer om dagen, klarer du 40 km dagligt. Det ville tage cirka 1.002 dage, altså under tre år, hvis du kunne gå på vand hele vejen. I praksis vil du skulle sørge for både skibe, visum, sikkerhed og mad, og de færreste har prøvet det hele. Men det viser, at med rene ben kan man omringe kloden på omkring tre års arbejde. Man har forsøgt det, blandt andet i forbindelse med fundraising, men hele vejen rundt til fods er ikke lykkedes for nogen, fordi der ingen landforbindelse er over Stillehavet.

På cykel. En trænet cyklist kører 25 km/t i timevis ad gangen. Med en normal turdag på 100 km ville det tage cirka 400 dage. Flere eventyrere har faktisk kørt jorden rundt på cykel, og rekordet for hurtigste støttede jordomrejse på cykel ligger under 100 dage. Det kræver dog, at man flyver over oceanerne, for man kan naturligvis ikke cykle på vand.

I sejlbåd. Det er den klassiske måde at rejse rundt på, og det er også den eneste måde, hvor man virkelig gør hele vejen uden at forlade jordens overflade. En moderne sejlbåd kører typisk omkring 5 til 7 knob, altså 9 til 13 km/t. En jordomsejling i behageligt tempo tager typisk 1 til 2 år. De hurtige racerbåde klarer det på 40 til 80 dage uden stop, og det vender vi tilbage til.

I passagerfly. Et typisk passagerfly flyver 850 til 950 km/t. Teoretisk set ville en jordomrejse altså tage cirka 42 til 47 timers ren flyvetid, altså svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" delt med flyets fart. Men ingen fly kan flyve så lang tid i træk, så man skal lande og tanke. En jordomrejse med kommercielle fly kræver typisk 4 til 6 fly og tager cirka 2 til 4 dage, hvis man planlægger det godt.

I Concorde. Concorde fløj over dobbelt så hurtigt som lyd, cirka 2.180 km/t. Niels Bohr Instituttet har regnet på, hvad der skulle til at holde middagstid hele vejen rundt. De er kommet frem til, at man ved 12 km højde skulle flyve cirka 1.673 km/t for at holde solen på samme plads på himlen hele døgnet. Det kræver et overlydsfly, og det var præcis det, Concorde var. Man har faktisk fløjet Concorde rundt om Jorden i 1992 og 1995 i forbindelse med særlige rejser, hvor turen tog cirka 31 til 32 timer med et par tankestop. Siden Concordes farvel i 2003 har ingen passagerfly kunnet matche det.

I rummet. Og så har vi de hurtigste. Den Internationale Rumstation kredser om Jorden i cirka 28.000 km/t. Det betyder, at den klarer en hel omkreds på cirka 90 til 92 minutter. Astronauterne oplever 16 solopgange og 16 solnedgange i døgnet. Det er det eneste sted, hvor man kan se Jorden hele vejen rundt med egne øjne, og alle, der har gjort det, siger det samme: kloden ser lille ud, sårbart lille.

Et sidste sjovt perspektiv: Lys. Lys bevæger sig med cirka 300.000 km i sekundet. Og med svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" frisk i hukommelsen bliver regnestykket ekstra lækkert: lyset kan løbe rundt om Jorden syv og en halv gang i ét sekund. Når du kigger på månen, ser du den, som den var for cirka 1,3 sekunder siden. Når du kigger på Solen, er der 8 minutter og 20 sekunder gamle lys. Det er den slags tal, der virkelig sætter tingene i skala.

Rigtige jordomrejser: Fra Phileas Fogg til Vendée Globe

Jordomrejser har fascineret folk længe, længe før vi havde fly. Jules Verne skrev romanen "Jorden rundt i 80 dage" i 1873, hvor Phileas Fogg satser sin formue på, at han kan nå jorden rundt på 80 dage med de datidens transportmidler. Fogg skulle ikke finde svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", men på et andet spørgsmål: hvor hurtigt kan man komme hele vejen rundt? Romanen var ren fiktion, men den var bemærkelsesværdigt velresearchet, og den inspirerede faktisk rigtige rejser.

Allerede i 1889 gennemførte den amerikanske journalist Nellie Bly en rigtig jordomrejse i 72 dage, 6 timer og 11 minutter. Hun slog altså selv Vernes fiktive rekord. Hun rejste stort set alene, med én lille kuffert, og hun lavede reportage undervejs. Det var et af tidens mest omtalte rejseeventyr.

I dag er der helt andre muligheder. De hurtigste kommercielle jordomrejser med fly tager cirka 2 til 3 dage, hvis man planlægger ruterne godt. Men den mest imponerende moderne jordomrejse er nok Vendée Globe, som er et en-mand-sejlræs jorden rundt uden stop og uden hjælp. Ruten er cirka 45.000 km, altså lidt mere end svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", fordi sejlerne skal syd om de tre berømte kapper: Godt Håb, Leeuwin og Horn.

Ræset tager normalt mellem 60 og 100 dage. I 2025 vandt franske Charlie Dalin ræset i cirka 64 dage. Tænk over det: En mand, alene i en sejlbåd, rundt om hele kloden på lidt over to måneder. Han sover i korte perioder på cirka 20 minutter ad gangen, fordi båden skal hele tiden overvåges. Det er efter min mening en af de mest brutale sportsbegivenheder, der findes, og den får altid alt for lidt medieopmærksomhed i Danmark.

En helt anden tilgang er de klassiske jordomrejser med krydstogtskibe. Flere rederier tilbyder verdensrejser, hvor man sejler jorden rundt på 3 til 5 måneder, typisk med mellem 80 og 120 havnebesøg. Det er den komfortable version, med aftenunderholdning og roomservice. Det er måske ikke eventyrets version, men det er stadig en hel klode, der passeres forbi dit vindue.

Og så er der alle os almindelige dødelige. De fleste af os kommer aldrig til at rejse hele vejen rundt. Men vi kan godt nå at opleve en kæmpe del af kloden på en enkelt langferie, og det leder os til noget helt praktisk.

Jordens størrelse i perspektiv: Månen, Mars og Solen

Tallet 40.075 km er svært at fatte uden noget at sammenligne med. Og nu, hvor svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" sidder fast, kan vi sætte Jorden op mod de andre himmellegemer, vi kender bedst.

Månen. Månens omkreds er cirka 10.921 km, altså cirka en fjerdedel af Jordens. Du kunne altså køre en firebenede motortur rundt om Månen på under 17 timer med motorvejsfart. Månens diameter er 3.475 km, og fire Måner ved siden af hinanden ville passe cirka til en Jord-diameter. Afstanden fra Jorden til Månen er cirka 384.400 km, og det svarer til cirka 9,6 gange svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt". Det er langt, men faktisk kortere, end mange tror. Med Apollo-rumskibenes hastighed tog turen cirka tre dage.

Mars. Mars er mindre end Jorden, med en ækvatoromkreds på cirka 21.344 km, altså godt det halve af vores. Mars-dagen er til gengæld overraskende tæt på vores: 24 timer og 37 minutter. Hvis mennesker en dag koloniserer Mars, vil de føle, at dagsrytmen er ganske naturlig.

Venus. Venus er næsten lige så stor som Jorden, med en diameter på 12.104 km, cirka 95 procent af Jordens. Men Venus roterer ekstremt langsomt og modsat vej. En venusdag varer cirka 243 jorddage, og den er altså længere end et venusår på 225 jorddage. Så en dag kan være længere end et år, hvis bare planeten er doven nok.

Jupiter. Jupiter er systemets kæmpe. Ækvatoromkredsen er cirka 449.197 km, altså over 11 gange Jordens. Man kunne placere over 1.300 jordkloder indeni Jupiter, hvis den var hul. Men selv Jupiter er en dværg ved siden af Solen.

Solen. Solens ækvatoromkreds er cirka 4,4 millioner km. Det svarer til cirka 109 gange Jordens omkreds. Solen rummer cirka 1,3 millioner jordkloder af volumen. Når du kigger op mod Solen, kigger du altså op mod noget, der er over en million gange større end alt, hvad du nogensinde har været på.

Og et sidste perspektiv. Jorden kredser om Solen med en gennemsnitshastighed på cirka 107.000 km/t. Det betyder, at du, mens du læser dette, allerede har rejst flere tusind kilometer gennem rummet. Vi er alle sammen konstant i færd, vi mærker det bare ikke.

Hvad betyder 40.075 km for din ferie? Great circles og smarte ruter

Nu til noget, som kan spare dig både tid og penge næste gang du flyver langt. Jordens omkreds er ikke bare et sjovt tal fra geografibogen. Hvad har svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" med din ferie at gøre? Mere, end du tror. Det har en direkte betydning for, hvordan flyene flyver, og hvorfor nogle ruter ser helt skøre ud på et kort.

Det handler om det, der hedder storcirkler. På en kugle er den korteste vej mellem to punkter ikke en lige linje på et almindeligt kort. Det er en bue, der følger klodens krumning. Det betyder, at flyene ofte ser ud til at flyve en lang omvej, når man ser dem på et todimensionelt kort.

Et godt eksempel: Fly fra København til Tokyo ser ud til at flyve over Sibirien, hvis man ser det på et standardkort, hvor kortet er fladt. Men det er faktisk den korteste vej i luften. Tilsvarende flyver mange fly fra Europa til USA over Grønland, hvilket ser mærkeligt ud, men reelt er den korteste rute. Grunden er, at Grønland ligger på storcirklen mellem de to verdensdele.

Det betyder også noget for tidsregning. En langdistancerejse fra København til Bangkok er cirka 8.950 km, altså under en fjerdedel af jordomkredsen. Til Bali er det cirka 11.600 km, cirka 29 procent af vejen rundt. Til Sydney er det cirka 15.700 km, næsten 40 procent af vejen rundt. Det er de slags tal, som rejsende sjældent tænker over, men som reelt forklarer, hvorfor nogle destinationer kræver to fly og en mellemlanding, mens andre kan nås direkte.

Og her kommer noget, som vi på Tourr tænker over hver eneste dag: prisen på din rejse hænger tæt sammen med samme tal, der svarer på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt". Vi er en dansk søgemaskine for rejser, der samler tilbud fra de store danske rejsebureauer, og når man kigger på charterrejser og langdistancerejser, er pris ofte tæt koblet til den faktiske flyvning og dens længde. Når du skal finde den bedste pris på en rejse, er det derfor en fordel at kunne sammenligne tilbud fra flere rejsebureauer samtidig i stedet for at tjekke dem én ad gangen. Det er præcis det, Tourr gør, og det tager under et minut at se prisforskellene på den samme destination.

Et par praktiske eksempler på, hvordan klodens størrelse rammer din rejse:

• Fra København til Mallorca er der cirka 2.180 km, altså bare 5 procent af jordomkredsen. Det er en af grundene til, at charterpriserne hertil er så lave, og at flyvetiden kun er cirka 3 timer.
• Fra København til Gran Canaria er der cirka 3.850 km, altså næsten 10 procent af vejen rundt. Det er grænsen, hvor charterfly ofte bliver tættere på komfortgrænsen.
• Til Phuket i Thailand er der cirka 8.700 km. Her begynder man virkelig at mærke, at kloden er stor, og prisforskellene mellem rejsebureauer bliver ofte tusindvis af kroner.

Hvis du går og kigger på en langdistancerejse, kan det derfor betale sig at tjekke, hvor ruten egentlig går, og om der findes direkte fly. Med svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" i baglommen kan du selv regne afstandene ud. En direkte rute følger ofte storcirklen og er derfor både hurtigere og ofte billigere end en omvej med mellemlandinger. Vi har også samlet alle de præcise tal for, hvor langt der er hele vejen rundt om Jorden, hvis du vil have decimalerne med.

Og hvis du overvejer en rigtig jordomrejse en dag, eller bare en lang ferie, så husk, at priserne på de store rejser svinger meget. Nogle gange kan man spare tusindvis af kroner på at vælge en lidt anden dato eller et lidt andet flyselskab. Vi har også en guide til, hvor lang tid før man skal bestille afbudsrejser, hvis du vil jagte de store besparelser på en rejse i sidste øjeblik.

De hyppigste spørgsmål om Jordens omkreds

Nu har vi dækket det meste, men der er altid de spørgsmål, som folk stiller ved siden af det store spørgsmål: hvor lang er Jorden hele vejen rundt? Her er dem, vi oftest ser.

Hvor lang er Jorden hele vejen rundt?

Cirka 40.075 km ved ækvator. Det er svaret på spørgsmålet, som de fleste mener det, nemlig afstanden rundt om kloden langs det bredeste sted. Måler man gennem polerne, er det cirka 40.008 km. Hvis du bare har brug for ét tal til en quiz eller et regnestykke, så brug 40.075 km, eller bare rundt 40.000 km. Det er den værdi, som National Geographic, NASA og Wikipedia alle sammen bygger deres oplysninger på, og der er ingen planer om, at det ændrer sig, for Jorden ændrer ikke størrelse mærkbart.

Hvor langt er der til Jordens midte?

Fra overfladen til Jordens centrum er der i gennemsnit 6.371 km. Det er Jordens radius. Men radius afhænger af, hvor du står. Ved ækvator er afstanden 6.378 km, ved polerne 6.357 km. Til sammenligning: Det er cirka lige så langt som fra København til Addis Ababa i Etiopien, bare lige ned i jorden.

Og et sjovt perspektiv. Ingen mennesker har nogensinde været tættere på Jordens centrum end cirka 4 km. Det er den dybeste borehul, Kola-borehullet i Rusland, som nåede 12.262 meter ned i 1989, før arbejdet blev stoppet. Det svarer til cirka 0,19 procent af vejen til midten. Hvis Jorden var et æble, ville vi ikke engang have brudt skrællen endnu.

Hvor varmt er der 100 meter nede i Jorden?

Det afhænger af, hvor du bor, og hvad temperaturen er ved overfladen. I Danmark er den gennemsnitlige temperatur ved jordoverfladen cirka 8 til 10 grader. Temperaturstigningen nedad, som geologer kalder den geotermiske gradient, er typisk cirka 25 til 30 grader pr. km. Så 100 meter nede ville det være cirka 10 til 13 grader, altså en anelse varmere end ved overfladen. I praksis oplever man det, når man ser ned i kældre, at temperaturen er ret stabil, cirka 8 til 12 grader hele året rundt, uanset om det er frost udenfor eller sommerhede.

Dybere nede stiger temperaturen hurtigt. Ved 5 km er det cirka 150 grader, ved 30 km over 800 grader, og i den ydre kerne, cirka 2.900 km nede, er det mellem 4.000 og 5.000 grader. Det er faktisk næsten lige så varmt som Solens overflade, og den indre kerne er sandsynligvis omkring 5.400 grader. Hvorfor er det så varmt? Dels fra radioaktivt henfald i kloden, dels fra den restvarme, som er tilbage fra Jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden.

Er Jorden 100 procent rund?

Nej. Jorden er en ellipsoide, altså let fladtrykt ved polerne, med omkring 0,3 procent. Den har også bakker og dale i tyngdefeltet, som vi kalder geoiden, hvor havet kan ligge op til 100 meter over eller under den matematiske ellipsoide. Men set med øjnene fra rummet er den næsten perfekt rund. Hvis du lavede en præcis kopi af Jorden i en stor bowlingkugle, ville kloden være glattere end bowlingkuglen, fordi Everest og Marianergraven kun er små ujævnheder i skala.

Man kan sige det sådan: Jorden er langt mere rund end nogen planet vi kender, der roterer hurtigt, og det er faktisk bemærkelsesværdigt. En planet, der roterer så hurtigt som Jorden, med oceaner, bjerge og flydende kappe, burde teoretisk være mere rykket og ujævn end den er. Gravitationen er stærk nok til, at alting falder på plads.

Hvornår uddør Jorden?

Jorden uddør ikke pludseligt, men den har en udløbsdato. Solen bliver langsomt varmere med tiden. Forskerne regner med, at Jorden bliver for varm til flydende vand på overfladen i cirka 1 til 1,5 milliarder år, og at Solen efter cirka 5 milliarder år bliver en rød kæmpe, der kan opsluge Merkur og Venus og sandsynligvis gøre Jorden ubeboelig langt tidligere.

Menneskeheden har altså cirka en milliard år til at finde en plan B, hvis den skal bestå. Til sammenligning er mennesket cirka 300.000 år gammelt, altså mindre end 0,03 procent af den tid. Det er ret beroligende tal, hvis man bliver bange ved tanken om klodens skæbne. Vi har langt mere tid, end vi har brug for at tænke over lige nu.

Hvad hvis man kunne køre bil hele vejen rundt?

Sjov tanke. Med en bil, der kører stabile 110 km/t, ville det tage cirka 364 timer, altså godt 15 døgn, uden stop. Med en normal kørselsdag på 8 timer ville det tage cirka 45 dage. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi cirka 71 procent af vejen er dækket af hav. Den længste landrute, som teoretisk kan køres, er cirka 19.000 km fra Portugal til Ruslands østkyst, og den alene ville tage cirka 24 døgn af ren kørsel. Det er altså kun halvdelen af kloden, man kan omringe på land, og selv det kræver at passere en række landegrænser og nogle meget udfordrende veje i Sibirien.

Hvor mange gange er der rundt om Jorden op til Månen?

Afstanden fra Jorden til Månen er i gennemsnit 384.400 km. Det svarer til cirka 9,6 gange Jordens omkreds ved ækvator. Man siger ofte, at man kan stikke alle planeterne i solsystemet ind imellem Jorden og Månen, og det er faktisk sandt, hvis man bruger gennemsnitsafstande. Det er en sjov tanke: Hele vores solsystems planeter, Jupiter og Saturn inkluderet, kan næsten stables imellem Jorden og Månen, når Månen er i sin fjerneste position.

Kan man overhovedet rejse rundt om Jorden uden at flyve?

Ja, og det gør folk hvert år. Den klassiske måde er med sejlbåd, hvor en jordomrejse typisk tager 1 til 3 år afhængigt af tempoet og ruten. Det kræver naturligvis en del erfaring, et solidt fartøj og en god økonomi. En anden mulighed er en kombination af skib og landtransport, hvor man udnytter færger, godsskibe og tog. Der findes også jordomrejser med krydstogtskibe, hvor man sejler hele kloden rundt på 3 til 5 måneder. Det er langt mindre eventyr og mere komfort, men det er stadig en fuld omkreds af kloden. Og hvis du vil have det hurtigste uden eget fartøj, så findes der kommercielle jordomrejser med fly på cirka 12 til 14 dage, hvor man besøger 5 til 8 byer på vejen.

Konklusion: Sådan bruger du tallet

Spørgsmålet "hvor lang er Jorden hele vejen rundt" har fået sit svar, og vi har taget en tur gennem historien, fysikken og rejserne. Men hvad bruger man det hele til i praksis?

Her er det vigtigste, samlet på én plads:

1. Svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt": Jorden er cirka 40.075 km rundt ved ækvator og cirka 40.008 km gennem polerne.
1. Forskellen skyldes fladtryktheden, som er omkring 0,3 procent, en direkte konsekvens af Jordens rotation.
1. Eratosthenes fandt tallet for over 2.200 år siden med pind, brønd og matematik, med en fejl på under 2 procent.
1. Meteren blev defineret, så Jorden ville være netop 40.000 km rundt, og derfor er tommelfingerreglen så pænt rundt.
1. Med moderne satellitdata har vi præcision på centimeterniveau, og tallene fra NASA, National Geographic og Wikipedia er i dag de samme.
1. Med passagerfly kan man teoretisk set omringe Jorden på cirka 42 til 47 timers ren flyvetid, og i praksis på 2 til 4 dage med landinger.

Det sidste, som jeg vil anbefale dig at gøre med det her, er simpelt. Hvis du har læst alt det her, har du allerede tænkt over, hvor stor Jorden er, og hvor langt vi reelt set kan rejse på en ferie. Nu hvor du kender svaret på "hvor lang er Jorden hele vejen rundt", er det tid til at vælge, hvilken del af de 40.075 km du selv vil opleve. Måske drømmer du om sol og strande, måske om sne. Skal du på ski, har vi en guide til, hvor man skal stå på ski i Østrig, med de bedste områder samlet ét sted. Brug et par minutter på at sammenligne priser på Tourr, hvor vi samler tilbud fra de store danske rejsebureauer ét sted. Du finder hurtigt ud af, at kloden måske er stor, men at den er langt mere tilgængelig, end man tror, når man ved, hvor man skal lede.