Castro Beach Hotel m/All Inclusive

primotours

Beskrivelse af Castro Beach Hotel

Lækkert strandhotel med afslappet atmosfæreBeliggende kun få skridt fra den rolige strand i Maleme, tilbyder Castro Beach Hotel en perfekt base for dig, der søger en afslappende ferie på Kreta. Hotellet kombinerer moderne komfort med Kretas velkendte charme og imødekommende service, og med den smukke udsigt over havet og let adgang til områdets attraktioner er hotellet et populært valg for både familier og par.

Beliggenhed

Castro Beach Hotel ligger i Maleme på Kretas nordkyst, omkring 17 kilometer vest for Chania. Den lange stenstrand, som hotellet ligger ud til, er ideel til afslapning og svømmeture. Stranden er mindre turistet end mange andre steder på Kreta, hvilket gør den til et oplagt valg for dig, der ønsker mere privatliv.Maleme er et lille, hyggeligt ferieområde med lokale restauranter, caféer og enkelte butikker, der ligger i gåafstand fra hotellet. Hvis du søger lidt mere liv og et større udvalg af aktiviteter og butikker, kan du tage en kort køretur til Platanias, som ligger blot 6 kilometer fra hotellet. Der er også gode busforbindelser til Chania, hvor du kan opleve den historiske venetianske havn, charmerende smågader og det livlige marked.

Faciliteter

Den store swimmingpool med integreret børnepool er omgivet af en skøn solterrasse med solsenge og parasoller. Her kan du slappe af med en god bog eller en forfriskende drink fra poolbaren.Hotellet ligger direkte ved stranden, hvor du også kan benytte de gratis liggestole og parasoller, ligesom der er mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter mod betaling. Pool- og strandhåndklæder kan lånes uden beregning på hotellet.Hotellet har fine opholdsarealer, buffet-restaurant, bar og poolbar, og lejer du bil, er der gratis parkering ved hotellet.For dig, der ønsker at være aktiv, har hotellet et mindre fitnessrum. Der er gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

Værelser

Hotellet byder på en række forskellige værelsestyper, som varierer i størrelse og indretning. Værelserne indeholder alle køleskab, elkedel, bad/toilet, TV, telefon, føntørrer samt møbleret balkon/terrasse. Der er gratis aircondition, og det er muligt at leje safety box for 10€ pr. uge. Mod tillæg er det muligt at få værelse til enebrug.Superior dobbeltværelserNyrenoverede og flotte dobbeltværelser på ca. 32 m2 indrettet i moderne stil. Værelserne er indrettet med en dobbeltseng, og enkelte superior værelser har plads til en ekstra opredning. Værelserne har enten balkon eller nedsænket terrasse.1-vær. studio lejlighedStudio lejlighederne har en størrelse på ca. 32 m2 og består af ét stort rum med dobbeltseng og mulighed for at lave en ekstra opredning på sovesofa. Der er et lille spisebord med stole og en simpel køkkenniche.2-værelses lejlighedHotellets 2-værelses lejligheder har en størrelse på ca. 38 m2 og består af ét separat soveværelse og et opholdsrum med simpel køkkenniche og sofa med mulighed for at lave ekstra opredninger.MasionetteMasionetterne har en størrelse på ca. 32 m2 og er indrettet med opholdsrum med simpel køkkenniche og sofa med mulighed for at lave ekstra opredninger. En trappe fører op på hemsen, hvor der er en dobbeltseng.

Ting, du skal vide om Castro Beach Hotel

  • Land

    Grækenland 🇬🇷

  • Region

    Kreta

  • By

    Platanias

  • Måltidsplan

    All inclusive

  • Transport

    Fly

  • Varighed

    7 dage

  • Her skal du være i Platanias

    Lokation for Castro Beach Hotel m/All Inclusive
    4499 kr4499 kr

    Pris pr. pers. fra

    Gå til rejseselskab

    Andre hoteller i Grækenland