8 billeder
8 billeder
Beskrivelse af Hotel Marriott Renaissance
Velkommen til Marriott Renaissance Hotellet har en fantastisk beliggenhed på spidsen af Ras Um Sid platouet i Hadaba, Sharm el Sheikh. Alle værelser er nyrenoveret i 2020 og smagfuldt indrettet. Hotellet har et stort og indbydende udendørsområde, som er flot beplantet med farverige blomster, palmetræer og vandfald. Det ligger i flere niveauer ned mod det private strandområde og på det gode udendørsområde er der flere poolområder, så man kan nemt finde et godt sted af slappe af og nyde en kølig forfriskning fra poolbaren. Der er også en mindre afdeling med børnepool separat fra hotellets hovedpool, hvor der er plads til alle aldre. I foråret 2024 blev hovedpool renoveret og lille vandrutsjebane til små børn opsat. Der vil i vintermånederne være en opvarmet pool ud af de 4 pools. Hotellet har en skøn lang strand med liggestole, parasoller, en strandbar og mulighed for både at dykke/snorkle, eller bare slappe af og dase i solen. Skal man bade vil det være fra hotellets badebro for at komme forbi korallerne. Der er sand på strandområderne, som er kunstigt lavet. Hotellet dækker et stort område og der er bygninger i 2 etager, som ligger forskudte, og man må påregne at der vil være en del trapper mellem bygningerne. Det er derfor ikke egnet til gangbesværede gæster. Elevator er i hovedbygning, hvor reception, restauranter, wellness, gym, butikker osv. ligger. Der er ikke elevator ved hotelværelserne/lejlighederne. Ønsker man at blive forkælet under sit ophold, kan man besøge spa afdelingen, hvor man mod betaling kan tilkøbe forskellige spa- og massagebehandlinger og efterfølgende nyde en god romantisk middag i hotellets skalddyrs restaurant med den skønne udsigt over havet. For de aktive er der fitnesscenter med forskellige træningsmaskiner som kondicykler, løbebånd og vægte. Vi anbefaler hotellet til gæster, som ønsker en rigtig god base under opholdet, og for dem der sætter pris på de mange gode detaljer som hotellet har i sin byggestil. Et godt alternativ for dem som ønsker et dejligt og yderst velfungerende hotel med gode faciliteter både udendørs og indendørs. Hotellet er af international standard og huser gæster af alle nationaliteter. Green Star certificeret hotel*** Hotellet er miljøvenligt og udviser en højere miljømæssig forpligtelse end mange andre hoteller. På hjemrejsedagen må du tjekke ud af værelset og aflevere nøglen i receptionen inden kl. 12.00. Dette gælder også, selv om du har hjemrejse senere på dagen. Der er mulighed for opbevaring af bagage mellem udtjekning og hjemrejsen.
8195 kr
Pris pr. pers. fra
Ting, du skal vide om Hotel Marriott Renaissance
Land
Egypten 🇪🇬
Region
Sharm el Sheikh
By
Hadba
Måltidsplan
All inclusive
Transport
Fly
Varighed
7 dage
8195 kr10195 kr
Pris pr. pers. fra



