4 billeder

Kefalos Beach

aarhuscharter

Beskrivelse af Kefalos Beach

Populært lejlighedshotel ved havet og tæt på byen

Kefalos Beach er et populært og familievenligt hotel bygget som en traditionel landsby med flere bygninger, stier og en lille kirke. Beliggenheden er perfekt direkte ved havet, hvor der er mulighed for at nyde det og slappe af på en liggestol. Hotellet har et indbydende terrasseområde med swimmingpool, børnepool, liggestole, parasoller og direkte adgang til græsområdet og stranden foran hotellet. Opholdet er uden pension, men vi anbefaler at opgradere til halvpension eller All Inclusive. 

Beliggenhed 
Kefalos Beach har en skøn beliggenhed i vidunderlige omgivelser med havet som nærmeste nabo. Strandpromenaden er lige foran hotellet, og hvis du følger den, når du Pafos hyggelige havn på en gåtur på ca. 30 minutter. Langs strandpromenaden er en græsplæne med liggestole, hvor du kan nyde udsigten til havet. Dele af stranden er sand, men når du kommer til vandkanten, er det hovedsageligt klipper, så badesko anbefales. Der ligger masser af restauranter og barer på hovedgaden, som ligger ca. 600 meter fra hotellet. 

Faciliteter
Hotellet har gode faciliteter for gæster i alle aldre. Her er blandt andet motionsrum, sauna, to tennisbaner og volleyball. Endvidere findes der buffetrestaurant, bar, frisør og minimarked. De fleste dage er der aktiviteter og underholdning både om dagen og aftenen. Gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet i Cypern har varierende dækning, og udfald kan forekomme.

Værelsestyper
Alle superior lejligheder har bad/toilet med badekar samt bruseniche, hårtørrer, køkkenniche, elkedel, mikroovn, telefon, aircondition, WiFi og balkon eller terrasse. Pool- og strandhåndklæder er gratis. Superior etværelses lejligheder består af ét rum som er kombineret stue- og soveværelse. I Superior toværelses lejligheder er der stue/opholdsrum og separat soveværelse.


Pension
Opholdet er uden pension. Der kan tilkøbes morgenmad, halvpension (morgenmad og aftensmad) eller All Inclusive. All Inclusive består af dagens tre måltider samt frie drikkevarer. Alle måltider indtages i buffetrestauranten.

Morgenmad pr. person pr. uge, voksne kr. 500,-/børn 2-11 år kr. 250,-
Halvpension pr. person pr. uge, voksne kr. 1.000,-/børn 2-11-år kr. 500,-
All Inclusive pr. person pr. uge, voksne kr. 2.000,-/børn 2-11-år kr. 1000,- 

All Inclusive
Kl. 07.00 - 10.00 Morgenbuffet 
Kl. 11.00 - 12.00 Snacks 
Kl. 12.30 - 14.30 Frokostbuffet  i snackbaren
Kl. 15.00 - 18.00 Snacks 
Kl. 19.00 - 21.00 Aftenbuffet 
Kl. 10.00 - 24.00 Lokale drikkevarer serveres i baren, inkluderer vand, sodavand, vin, lokalt alkohol samt udvalgte cocktails, kaffe, the.
Is serveres indenfor tiderne hvor måltiderne serveres mellem kl. 11:00 - 18:00. Snacks inkluderer salat, pastaretter, burger, toast mm. Vi gør opmærksom på, at internationalt kendte drikkevarer, samt friskpresset frugtjuice, danskvand og energidrikke ikke er inkluderet. Der tages forbehold for ændring af All Inclusive programmet. All Inclusive programmet er gældende til hotellet forlades på afrejsedagen.

Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift på Cypern
Vi tager forbehold for, at de lokale myndigheder på Cypern muligvis indfører en miljøafgift på hotelovernatninger i 2026. Afgiften betales enten direkte til hotellet eller opkræves af Århus Charter, og den er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi giver naturligvis besked, når vi kender de konkrete takster og rammer for miljøafgiften. En eventuel pålægning af miljøafgift giver ikke mulighed for at kunne ændre eller annullere rejsen på andre vilkår end de normale bestemmelser. 

Ting, du skal vide om Kefalos Beach

  • Land

    Cypern 🇨🇾

  • By

    Pafos

  • Måltidsplan

    Uden pension

  • Transport

    Fly

  • Varighed

    7 dage

Her skal du være i Pafos

Lokation for Kefalos Beach
4999 kr4999 kr

Pris pr. pers. fra

Gå til rejseselskab

Andre hoteller i Cypern