Beskrivelse af Residence Porto Mare
Om hotellet
Flot og moderne lejlighedshotel beliggende direkte ved promenaden i Lido-området. Residence Porto Mare er en del af Vila Porto Mare Resort og har derfor mange flotte faciliteter, som frit kan benyttes. Her er en stor flot anlagt tropisk have med eksotiske træer, palmer, mere end 500 forskellige blomster og en lille hyggelig orkidehave. Ved det dejlige terrasseområde med swimmingpool, er der mulighed for at slappe af på en liggestol eller nyde en drink i Varanda baren. Hotellet har flere restauranter som servere både buffet og à la carte og et udvalg af forskellige barer, hvor Portofino Bar har live musik nogle aftner om ugen. Når du går rundt på hotellet, vil du måske bemærke de mange malerier, som er lavet af maleren Santos Silva, som boede her i 6 måneder for at skabe kunstværker til hele hotellet.
Beliggenhed og hotelfaciliter
Residence Port Mare ligger i det dejlige Lido-område med kun 100 meter til vandet og promenaden, som strækker sig fra Lidoen og til Praia Formosa. I Lido-området findes et fint udvalg af restauranter, barer og butikker. Hotellet har for de aktive to udendørs swimmingpools, børnepool, to indendørs swimmingpools som er opvarmede, tennis, bordtennis, petanque, billard, minigolf samt 2 fitness afdelinger. Endvidere en flot spaafdeling med sauna, dampbad, jacuzzi og mulighed for wellnessbehandlinger (mod gebyr). Hotellet laver desuden vandgymnastik i spaen én gang i ugen. For de mindste er der desuden børnepool (opvarmet) og legerum. Nedenfor hotellet ligger der et offentligt poolområde med direkte adgang til at bade i havet, som kan benyttes for omkring 5 euro pr. dag. Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet på Madeira har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Komfortable og smagfuldt indrettede et- og toværelses lejligheder med bad/toilet, hårtørrer, veludstyret køkken, elkedel, telefon, TV, aircondition og balkon med udsigt til omgivelserne. Flotte dobbeltværelser med bad/toilet, hårtørrer, telefon, TV, aircondition og balkon med havudsigt. Dobbeltværelserne er beliggende i midterbygningen.
Pris pr. pers. fra
Ting, du skal vide om Residence Porto Mare
Land
Portugal 🇵🇹
Region
Madeira
By
Funchal
Måltidsplan
Morgenmad
Transport
Fly
Varighed
7 dage
Pris pr. pers. fra