Beskrivelse af Viva Mare
Hyggeligt hotel med flere poolområder og lige ved havet
Om hotellet
Viva Mare er et charmerende hotel med en smuk beliggenhed lige ud til havet og omgivet af frodigt landskab. Hotellet byder på hele fire pools og direkte adgang til havet. Her er noget for både store og små, der ønsker masser af afslapning og bademuligheder. Viva Mare har mange forskellige værelsestyper, hvor man kan bo helt op til 2 voksne og 2 børn sammen. Der er desuden gratis hotelbus flere gange dagligt til Molivos.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Viva Mare har en dejlig rolig beliggenhed lige ud til havet, hvor du kan hoppe i bølgen blå. Den smukke ferieby, Molivos, ligger ca. 1,4 km fra hotellet. Hotellet byder desuden på fine faciliteter med bl.a. hele fire forskellige pools, hvoraf den ene er en opvarmet indendørs pool. Ved flere af poolområderne findes liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, og her kan du jo passende ligge og nyde den smukke udsigt til vandet. Til de mindste findes der to børnepools samt to legepladser, og til dem der søger lidt ekstra ro, findes et udendørs spaområde, hvor der kun er adgang for voksne. Her er ”wellness-pool” med to jacuzzier og brusere med højt vandtryk, dette er mod gebyr. Er du til lidt ekstra selvforkælelse, kan du benytte dig af faciliteterne i hotellets spaafdeling (mod gebyr). Her findes indendørs, opvarmet pool med jacuzzi og sauna og så kan du tilkøbe diverse wellnessbehandlinger. Der er gratis adgang til hotellets fitnessfaciliteter. Viva Mare har en restaurant med havudsigt, hvor du kan nyde dagens måltider og efterfølgende slukke tørsten i en af hotellets to barer. Der er gratis WiFi. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning. og udfald kan forekomme.
Værelsestyper
På Viva Mare findes flere forskellige værelsestyper, herunder både dobbeltværelser, suiter, deluxe suiter og maisonetter. Alle værelser har bad og toilet, aircondition, køleskab, TV, hårtørrer og gratis WiFi.
Pension
Opholdet er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant. Det er muligt at tilkøbe måltider i hotellets a'la carte restaurant.
Ind- og udtjekning
Indtjekning på hotellet kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Pris pr. pers. fra
Ting, du skal vide om Viva Mare
Land
Grækenland 🇬🇷
Region
Lesbos
By
Molyvos
Måltidsplan
Morgenmad
Transport
Fly
Varighed
7 dage
Pris pr. pers. fra





