Beskrivelse af Zafiro Can Picafort
Beliggenhed
Hotellet ligger dejligt med kun 800 meter til centrum af den herlige ferieby Can Picafort. Her findes en fin strandpromenade med restauranter og cafeer samt en hyggelig, mindre gågade med shoppingmuligheder. Ikke langt fra centrum finder du Alcudiabugtens flotte sandstrand, Playa de Ca’n Picafort, hvor badevandet er skønt og børnevenligt.
Faciliteter
Zafiro Can Picafort tilbyder et væld af lækre faciliteter. Hotellet har to store swimmingpools, hvoraf den ene har vandrutsjebaner og et piratskib til stor glæde for de mindste vandhunde. Omkring de forskellige swimmingpools er der flotte solterrasser med liggestole og parasoller. Der er mulighed for at låne pool-/strandhåndklæder på hotellet (evt. mod depositum). Hotellet har ydermere en indendørs swimmingpool og fri adgang til fitnessrum og Spa & Wellness-afdeling med jacuzzi og sauna. Når sulten eller tørsten melder sig har hotellet to restauranter og flere forskellige barer, heriblandt en snack-poolbar, en loungebar samt en bar, der kan tilgås direkte fra en af hotellets dejlige swimmingpools. På Zafiro Can Picafort er der underholdning for alle aldre i form af forskellige shows og mini-club for børnene. Der er også gode aktivitetsmuligheder som bl.a. bordtennis, minigolf, vandaerobic samt en legeplads. Hotellet tilbyder gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Spanien kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
På Zafiro Can Picafort bor du i flotte 2-værelses suites med balkon eller terrasse. Alle værelser er indrettet med badeværelse med bruser, opholdsrum samt et separat soveværelse. I opholdsrummet er der en køkkenniche med køleskab, mikroovn, brødrister, kaffemaskine og elkedel. Derudover indeholder værelserne telefon, TV, aircondition, safety boks (mod gebyr) og hårtørrer. Swim-up suiter Skal ferien være lidt ud over det sædvanlige, er der mulighed for at bo i skønne 2-værelses suiter med swim-up. Faciliteterne i værelset er de samme som i de øvrige 2-værelses suiter. Fra værelset er der udgang til en skøn terrasse og en lille have med to liggestole, og fra terrassen er der direkte adgang til en skøn swim-up pool. Penthouse suiter Drømmer du om en at nyde ferien med egen jacuzzi, så er der mulighed for at bo i en 2-værelses penthouse suite. Fra opholdsstuen fører en trappe til en en lækker, stor privat balkon med både jacuzzi og to liggestole.
Pris pr. pers. fra
Ting, du skal vide om Zafiro Can Picafort
Land
Spanien 🇪🇸
Region
Mallorca
By
Can Picafort
Måltidsplan
Uden pension
Transport
Fly
Varighed
7 dage
Pris pr. pers. fra