Pickalbatros Royal Grand m/All Inclusive

primotours
0

Beskrivelse af Pickalbatros Royal Grand

Livligt strandhotel med masser af aktiviteter (+16 år)Pickalbatros Royal Grand Resort danner de perfekte rammer for dig, der rejser som par eller med voksne børn og ønsker et hotel, hvor der er masser af underholdning og aktivitet. Minimumsalderen på hotellet er 16 år. Med hotellets beliggenhed direkte ved stranden på Ras Um Sid halvøen, bor du i første parket til Det Røde Hav og til det det populære husrev, hvor der med snorkel er mulighed for at opleve et farverigt eventyr af fisk og koraller under havets overflade. På hotellets 400 m. lange, private sandstrand kan du solbade med havudsigt eller nyde en stund i palmernes skygge. Kan du ikke ligge stille på solsengen for længe ad gangen, tilbyder hotellets animationsteam et varieret program, og det må derfor også påregnes, at der er livlig aktivitet ved poolområdet og ved hotellets øvrige fællesområder i både dag- og aftentimerne.

Beliggenhed

Pickalbatros Royal Grand Resort har en skøn beliggenhed direkte ved havet på Ras Um Sid halvøen med kun 4 km. til det gamle marked i Hadaba. Nabobugten Naama Bay, som ligger 8 km. fra Hadaba, betragtes som Sharm El Sheikhs knudepunkt for turister. Her finder du et større område med et rigt udvalg af boder, basarer, restauranter og cafeer.

Faciliteter

Trænger du til en livlig eller aktiv ferie er Pickalbatros Royal Grand Resort et godt valg. Solstole og parasoller står til fri afbenyttelse for hotellets gæster, både på den 400 m. lange, private strand og ved hotellets 5 pools, hvoraf én i vinterperioden er opvarmet til ca. 22 grader fra november måned. Ved poolområdet spilles der dagligt musik, ligesom der vil være aktiviteter og underholdning. Hotellet har en 70 meter lang flydebro, og der tilbydes gratis udlån af pool- og strandhåndklæder.For de aktive er der udendørs fitness faciliteter, beachvolley, bordtennis, minigolf og billard. Dykkercentret på stranden tilbyder endvidere snorkling og dykning mod betaling.Hotellets animationsteam sørger for et varieret aktivitets- og underholdningsprogram i både dag- og aftentimerne. Underholdningen spreder bredt fra vandpolo og aerobic til musik og dans. I aftentimerne findes bl.a. dj, live musik eller andre aktiviteter, der bidrager til hotellets pulserende stemning. Ekstra forkælelse og velvære finder du i hotellets spacenter, som tilbyder wellnessbehandlinger mod betaling.Gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Egypten kan variere, og udfald kan forekomme.Af øvrige faciliteter kan nævnes: døgnåben reception, hæveautomat, roomservice og vaskeservice (mod gebyr).Der er gratis adgang til det imponerende underholdningsshow Neverland-show én gang pr. ophold.

Værelser

Man bor i superior dobbeltværelser eller deluxe dobbeltværelser. Alle værelser er indrettet i rustik og venlig stil med balkon/terrasse, TV, telefon, badeværelse med bruser, hårtørrer, elkedel, safetyboks, gratis aircondition, gratis WiFi og minibar, som dagligt fyldes med en flaske vand pr. gæst.Deluxe dobbeltværelserne er større og har en større balkon end Superior dobbeltværelserne.

Ting, du skal vide om Pickalbatros Royal Grand

  • Land

    Egypten 🇪🇬

  • By

    Sharm El Sheikh

  • Måltidsplan

    All inclusive

  • Transport

    Fly

  • Varighed

    7 dage

  • Her skal du være i Sharm El Sheikh

    Lokation for Pickalbatros Royal Grand m/All Inclusive
    7799 kr7799 kr

    Pris pr. pers. fra

    Gå til rejseselskab

    Andre hoteller i Egypten